Rideulykken.
- Jeg var nede på springbanen og ride western, Emma (en veninde fra Norge) var gået ned i byen for at hente sin hund imens jeg red, og heldigvis var min bedsteveninde (Adele) ved mig. Jeg red tit western nede på springbanen fordi der er masser af plads til at få fart på og bare give slip. Jeg var i fuld gang med at ride gallop, da min gjord lige pludselig knækkede, Jeg havde endda pudset alt mit westernudstyr dagen før så netop det ikke ville ske. Jeg faldt over Lars' hoved (min pony) med sadlen flyvende lige bag mig. Jeg kan huske det hele gik så hurtigt og jeg kunne ikke forstå hvad der var sket. Jeg landede lige på min højre skulder lodret ned på jorden (jorden er hård dernede) og jeg hørte et højt 'knæk'. Jeg lå på jorden og var gået i chok, jeg kunne ikke trække vejret og var bange. Jeg kunne høre min bedsteveninde komme løbende og råbe om jeg var okay. Jeg havde lært at man skal tage begge sine arme over hovedet hvis man ikke kunne trække vejret, så der lå jeg, på jorden og ville tage begge mine arme over hovedet, men det var kun den ene arm der kom op, den anden arm lå der bare, og lige meget hvor hårdt jeg prøvede kunne jeg slet ikke bevæge den. Jeg vidste at det her ikke var godt, og prøvede at sidde mig op. Jeg fik sat mig op og kiggede ned ad højre side på min krop, min arm hang bare ned, og den så længere ud end den plejer, jeg rystede fordi jeg var i chok, og jeg frøs. Min veninde lagde underlaget fra sadlen over mine ben og en trøje over mig. Jeg havde virkeligt ondt, jeg har aldrig oplevet en så stor smerte før. Normalt plejer jeg bare at bide tænderne sammen, jeg er ikke så pivet, men her kom tårene fandme frem. Jeg prøvede at holde dem inde, men det var svært. Min stemme rystede når jeg snakkede med min bedsteveninde. Jeg vidste ikke her hvad der var gået galt endnu, det eneste jeg kunne tænke på var Lars, jeg spurgte hvor han var, og hun pegede lige skråt for mig, han stod bare og åd græs. Hun ringede efter ambulancen, som instruerede os i hvad vi skulle indtil de kom. Jeg skulle støtte min skadede arm med den anden og bare holde mig i ro. Min bedsteveninde tog Lars op i boksen og kom ned til mig igen. Jeg havde brug for en smøg, og det skulle bare være nu, inden de kom og hentede mig. Vi nåede lige at gå op og hente dem inden ambulance mændene var der. Ham den ene mærkede på min nakke, mine ribben og næsten alle steder for at finde ud af om der var sket andet. De lagde mig op på en båre og tog mig ind i ambulancen. Jeg fik drop, og taget mit blodtryk imens jeg lå og ringede min mor op for at fortælle hende den dårlige nyhed. Min mor og min søster ville møde mig ude på skadestuen. Jeg nåede lige at se Emma kigge helt forskræmt ind i ambulancen og ikke helt forstå hvad der var sket, jeg prøvede at lyde glad og råbte bare ''HEJ EMMA!'' Jeg ville ikke have hun skulle bekymre sig om mig. De lukkede dørene, og jeg fik en iltmaske på fordi jeg ikke kunne trække vejret så godt. Bagefter fik jeg lattergas for smerterne, jeg bliver ekstremt skæv af lattergas, så jeg svarede sådan ca. 5 minutter efter spørgsmålet blev stilt. Han lagde is på min skulder, og jeg kiggede op på skærmen hvor der stod en masse tal om mit blodtryk.
- Følg med i næste blog, hvor den handler om hvad der skete ude på skadestuen og resten af følgerne + billeder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar