Grunden til at jeg ikke har blogget i lang tid, er på grund af at jeg var ude for en rideulykke, jeg forklare mere om det i næste indlæg, lige nu har jeg bare mest brug for at komme ud med det jeg skriver nu.
DÅRLIGT HUMØR.
- Jeg er i rigtig dårlig humør i dag, lige fra jeg vågnede af. Tror mest grunden til det er skolen. Jeg er startet på VUC, og det er bare blevet lidt for meget for mig. Jeg føler slet ikke jeg passer ind nogle steder på skolen, jeg kender ingen der, mangler at have mine gode veninder ved min side. Jeg føler ikke rigtig selv at jeg har nogen grund til at gå der. Jeg ville selv have taget pædagogpakken der, men min mor bestemte at jeg skulle tage enkelte fag. Jeg har 9 timers matematik hver uge, og det er det værste fag jeg ved. Jeg burde nok snakke med min mor om det, men hun vil sikkert ikke lytte til det. Jeg står op to timer før jeg skal møde for at gå med min hund, min mor hjælper ikke rigtig, og nogle gange ville jeg ønske jeg kunne sove bare lidt længere. Jeg har fået rigtig mange lektier for, og det kan jeg slet ikke overskue, især fordi jeg ikke kan finde ud af det, og min mor kan ikke hjælpe. Tror at jeg er kommet på de forkerte hold, alle de andre er meget bedre end mig, og jeg prøver virkelig, men det er som om skolen ikke rigtig hjælper mig, lærerne har slet ikke tid til ar hjælpe mig. Skolen har tilbudt mig at jeg går til psykolog der, og jeg er begyndt at tro på at det er en god idé. Det er som om jeg er ved at løbe ind i en depression igen, eller stress. Jeg har allermest bare lyst til at græde lige nu, og jeg ved ikke hvorfor. Jeg snakker med et par personer på VUC, men det er ingen jeg sådan kunne finde på at være sammen med, der er bare ingen der har den samme humor som mig. Alle kigger på mig, og pigerne kigger især meget snobbet på mig, selvom jeg smiler til dem. Det er virkeligt svært for mig ikke at have så stor en vennekreds på skolen når man er vant til det. Jeg ved slet ikke hvordan jeg skal gribe det hele an, det er gået hen og blevet en lidt for stor mundfuld til mig. Hvad skal jeg gøre?
Never underestimate the pain of a person because the truth is everyone is struggling. It's just some people hide it better than others.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar