torsdag den 8. marts 2012
Tiden står stille.
Jeg vil lige undskylde for at det er et godt stykke tid siden i har hørt fra mig. Jeg har bare ikke lige haft tid eller lyst til at skrive. Jeg har en masse at fortælle, ved bare ikke hvor jeg skal starte?
Vi kan starte med hvordan det går med min sag. Lige nu føler jeg at tiden står stille, politiet har stadig ikke været hjemme ved ham og melde ham, hvad sker der? Hvorfor tager de så lang tid om det? Og bliver det nogensinde til noget det her?.. Jeg har stadig søvnproblemer, forsømmer stadig min skole og mine veninder. Jeg føler at hver dag er ens. Jeg kan slet ikke forholde mig til tiden. Og jeg kan overhovedet ikke finde energien eller motivationen til at stå op. Jeg skulle rigtig i skole i dag, men jeg har ikke hørt vækkeuret, selvom jeg stillede 3. Jeg er sur og skuffet over at min mor ikke hjælper mig med at stå op, i stedet for at hun ligger og sover til klokken 14 hver dag. Så nu har jeg spurgt Stine om hun vil sove hos mig i nat, og det vil hun gerne. <3 Jeg trænger virkelig til at drikke lige nu. Men jeg må ikke tage til fest på fredag fordi jeg skal til Paris om lørdagen. hmm.. Med hensyn til mit kærlighedsliv så går det da vidst kun nedad. Jeg blev vild med den her fyr i December, eller vi har kendt hinanden i et godt stykke tid, og har haft noget kørende mange gange. Men den her gang var det seriøst, eller det troede jeg da. Vi aftalte at komme sammen når jeg startede til psykolog, men lige pludselig droppede han mig, uden varsel. Han kontaktede mig ikke mere, og svarede heller ikke på mine beskeder. En aften fik jeg en sms fra ham, hvor der stod han stadig elskede mig, og om han nogensinde kunne gøre det godt igen. Jeg sagde at han skulle ringe næste dag ved 4 tiden. Han skrev så ved 3 tiden næste dag om han ikke kunne ringe ved 6 tiden i stedet for, det var så okay. Ringede han? NEJ. Svarede han på mine sms'er? NEJ. Jeg er bare rigtigt skuffet over ham, og har nu slettet ham fuldstændig som ven. Jeg var så fortabt i ham, men man må vel komme videre. Jeg har efterhånden lært at jo mere man leder efter en kæreste jo mindre chance er der for at finde en, så nu vil jeg sidde mig ned og vente på at der er en sød fyr. Jeg var ude ved min mormor og morfar her i weekenden, min morfar fyldte nemlig hele 80 år! Det var dejligt at komme væk fra gråsten lidt, og ud på landet som man nu kan kalde det! Min morfar er ikke helt rask, nogle gange kan han ikke kende os, og nogle gange ser han syner. Men han virkede frisk i den her weekend! Og han blev rigtig glad da vi kom. Nu blev det sgu lidt langt, men ja, det er os lang tid siden! Jeg smutter nu, skændes med min mor, hun er ikke til at holde ud når hun mangler smøger. ses.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar